Afskrift af forord til fundats fra katalog tilrettet til nutidigt skriftsprog.
Lars Emil Bruun var født den 29. marts 1852 i Haudrup Ulvemose. Hans forældre var proprietær Ole Bruun og hustru Caroline Frederikke, til hvis minde Bruun har ladet præge de ovenfor gengivne medaljer. Allerede som ung handelslærling i Holbæk var L. E. Bruun en ivrig møntsamler, selvom hele hans rigdom ifølge hans endnu bevarede fortegnelse i 1867 kun udgjorde 49 sølvmønter og 87 kobberskillinger fra alverdens lande. En møntinteresseret håndværksmester i Holbæk var hans første vejleder på numismatikkens krogveje. Senere gjorde Bruun indkøb på auktionen over Thomsens middelalderlige mønter, og hans samling fik efterhånden sådan betydning, at han var blandt de første, som generalmajor C. T. Jørgensen henvendte sig til, da denne i oktober 1885 foreslog at stifte Den Numismatiske Forening i København. Det var dog først i slutningen af firserne, at den af Bruun grundlagte smøreksportforretning gav ham så rigelige pengemidler i hænde, at han kunne øge sin samling udover det almindelige.
De dansk-engelske mønter fra Knud den Store og hans sønner førte Bruun ind på at samle engelske mønter. Således overtog han i 1892 Ludvig Bramsens og i 1898 professor Stephens’ engelske møntsamlinger, men betydelige større indkøb gjorde han på de store møntauktioner i England (Montagu, Murdoch, Hilton-Price, Rashleigh, Roth, Walters, Carlyon-Britton). Bruuns engelske møntsamling bortauktioneredes i London i forsommeren 1925, idet der dog undtoges dels mønterne slagne af de danske konger og dels mønterne fra de gamle nordiske besiddelser i Irland, Northumberland og Østangel. Disse sidste mønter nærede Bruun en særlig interesse for, og han holdt foredrag om dem og foreviste dem i Numismatisk Forening (1. april 1905), og han overdrog dem ved testamentarisk gave til Den kgl. Mønt- og Medaillesamling.
Det var museumsinspektør Herbst, der i sin tid ansporede Bruun til at samle danske medaljer, der dengang almindeligvis solgtes for sølvværdien og indsmeltedes. En tid omgikkes Bruun med tanken om at få udgivet et dansk medaljeværk, og fik i den anledning med ministeriel tilladelse taget afslag af medaljestemplerne på Den kgl. Mønt. Til Rådhusudstillingen i 1901 af dansk kunst udlånte Bruun sin medaljesamling.
Bruun skabte en enestående smuk samling af svenske mønter, men i maj 1914 lod han den første halvdel af denne samling sælge ved auktion i Frankfurt, idet han dog tilbageholdt mønterne fra Unionskongerne. Den anden halvdel, hvortil kataloget var trykt, kom på grund af krigen ikke til auktion, men blev i 1918 solgt under et til en svensk samler og gik et par år efter til Amerika.
Af de større samlinger, som Bruun købte i sin helhed, må fremhæves fabriksdirektør Joh. G. Guildals samling, hvorover fortegnelse foreligger i Numismatisk Forenings medlemsblad III nr. 14. Den overtoges i juni 1918 af Bruun, der deraf kompletterede sin samling og solgte resten underhånden.
I oktober 1922 satte Bruun kronen på sin samlervirksomhed, da han købte grevskabet Brahesmindes møntsamling. Den samling grundlages ca. 1800 af grev Preben Bille-Brahe, og den bestyredes senere af Herbst og Hauberg og betragtedes som en slags reserve for Den Kgl. Mønt- og Medaillesamling. Bruun nåede ikke selv at få indordnet Bille-Brahes samling i sin egen. Dette skete først efter hans død, og de derved fremkomne dubletter bortauktioneres i København i oktober 1925. De svenske og holsten-gottorpske mønter, som Bruun efterlod sig, hidrører for størstedelen fra Bille-Brahes samling.
Hvor stærkt Bruun end var optaget af sin store forretning, havde han altid tid, når folk kom til ham med mønter, som de enten ville sælge eller søge oplysning om, og her udviste han den største hjælpsomhed og tålmodighed. Som møntkender havde han en glimrende hukommelse og et skarpt øje for mønternes mangfoldighed af typer og varianter. Drivfjederen i hans samlevirksomhed var han store kærlighed til det danske land og til de henfarne slægter. Bruun var stærkt interesseret i oprettelsen af et jysk universitet, som han ønskede skulle ligge i Viborg, og i en ny nationalmuseumsbygning, som han tænkte sig beliggende i nærheden af Rosenborg og navnlig udstyret med underjordiske mod flyverangreb bombesikre rum. Han dvælede ofte ved den nationalulykke, det ville være, hvis Prinsens Palæ brændte, og omtalte denne frygt for overretssagfører Chr. Hede, der herefter foreslog Bruun at lade sin samling tjene som reserve for Den kgl. Mønt- og Medaillesamling. Denne tanke fæstnede sig hos Bruun og fik sit udtryk i hans testamentariske bestemmelser ved oprettelsen af ”L. E. Bruuns Mønt- og Medaillesamling”.